Følgende artikel om Dahoman hingstelinien er skrevet af en polsk Angloaraber avler, Krzysztof Kordalski for et par år siden.

Krzysztof Kordalski har haft leaset Shagyahingsten Dabur (Daikir (Dahoman II-11/Koheilan II-2) ua. Tobrok-43 (Tobrok OX/229 Sigl. Bagdady 34)) fra Gaby & Claudio Conradty i Tyskland i perioden 2000-2003 til brug i sit avlsarbejde.
Dabur er i øvrigt ”onkel” til Shagyahingsten Daru (Djardan (Daikir/Arjana) ua. Tura (Dahoman XXXI/680 Koheilan XXXIII-20)), der ligeledes er ejet af Gaby & Claudio Conradty, og er leaset af Stutteri Dyrehaven v/Louise & Jesper Gammelgaard for sæsonerne 2003/2004.

Oversat med tilladelse af forfatteren, nov. 2003 af ©Lene Møllgaard
Alle rettigheder til artiklen i øvrigt tilhører ©Krzysztof Kordalski.

DAHOMAN LINIEN -
En uddøende linie i den arabiske hesteavl

Historien om denne interessante linie begynder i de store ørkenområder på den syriske slette Biszra, beboet af beduiner fra Anaze Gjelas stammen.
I 1846 fødte hoppen Dahoma et brunt hingsteføl efter hingsten Quaiduan el Harzan. Føllet, der var af fuldblodsaraberracen, fik navnet Dahoman – et navn, der er blevet givet videre indenfor linien generation efter generation helt op til i dag.

Dahoman liniens eksistens har været truet flere gange i løbet af sin et hundrede og halvtredsårige historie, men takket være samarbejde mellem flere nationer og flere heldige omstændigheder, har linien overlevet og udviklet sig frem til i dag.

I 1852 vendte en ekspedition tilbage til Babolna under ledelse af Major Ritter von Gottschlig. De var blevet sendt til Syrien for at finde og købe rene orientalske heste. Denne ekspedition resulterede i købet af 4 hopper og 6 hingste. En af hingstene var en Dahoman. Han virkede dog kun relativt kort tid på stutteriet, idet han blev taget ud af avlen kun 4 år efter. Samme skæbne led de øvrige hingste, de blev også taget ud af avlen igen indenfor relativt kort tid.

Dahoman fik 44 afkom på Babolna, hvoraf 2 hingste blev klassificeret som hovedbeskelere. Det var Dahoman II (1854) og en fuldblodsaraber, Dahoman III (1855). Dahoman III blev far til de sidste Dahomans på Babolna, idet hans sønner Dahoman IV (1861) og Dahoman (1863) var de sidste hovedbeskelere af linien på stutteriet. Dahoman liniens historie fortsatte herefter på et andet af hovedstutterierne indenfor det Østrig-Ungarske Kejserdømme, Radautz, der ligger i Bukowina området i det nuværende Slovakiet.

Den første repræsentant for linien i Radautz var hingsten Dahoman (1863), der ankom til stutteriet i 1867. Senere kom også de øvrige sønner af Dahoman III (1855) til stutteriet, dels den førnævnte Dahoman IV (1861) fra Babolna, og desuden Dahoman II (1860) og Dahoman III (1863) begge født på Mezöhegyes, et tredje af kejserdømmets stutterier. Som det fremgår, så blev Radautz på den tid nærmest invaderet af Dahomans, og stutteriet blev derfor også liniens hovedbase.
Dahoman’erne blev brugt på et bredt udsnit af hopper af orientalsk type, og efterhånden som linien blev etableret som en linie af halv-orientalske heste, steg dens betydning for stutteriet. En af sønnerne af Dahoman IV (1861), Dahoman VI født 1873 spillede en hovedrolle i den proces. Specielt havde man megen succes med de afkom, Dahoman VI fik med hopper fra den persiske linie efter Delpesent hingsten. Fra disse kombinationer stammer hingstene Dahoman VIII og Dahoman VI-8, begge født 1878. Det er takket være disse to hingste, at linien virkelig udviklede sig.

Efter min mening havde mødrene til disse to Dahoman hingste en stor rolle i deres succes, 156 Delpesent – datteren af en persisk hingst, Delpesent, blev mor til Dahoman VIII, og 133 Delpesent I (barnebarn af den persiske Delpesent) blev mor til Dahoman VI-8. Måske var der i årerne af disse to hopper et stænk blod fra de persiske krigsheste, der var blevet voldsomt beundret i de tidligere tider. Selvom der ikke er videnskabelig belæg for det, gør denne antagelse Dahoman linien endnu mere mystisk og eksotisk.

Dahoman VIII blev hovedbeskeler på Radautz og fik 3 sønner, som senere indgik i den videre avl på stutteriet. Dahoman VI-8 kan ses som en overset hjørnesten for både Radautz stutteriet og Dahoman linien som helhed. Hans historie er ret interessant.
Dahoman VIII blev ikke udvalgt som hovedbeskeler på Radautz, men blev sendt til hingstestationen i Drohowyz, hvorfra han blev leaset af Romaszkan familien fra Horodenka (øst Galicja). Horodenka var et stort foretagende, bestående af flere eksemplariske stutterier. Både jorden og klimaet var særdeles velegnet til hestehold og hesteopdræt – som det var overalt i Polen på den tid. Området var tidligere tyrkisk/polsk grænseland, og vi må formode, at orientalske heste dominerede området allerede på den tid. Senere fik hestene fra Radautz, der kun lå 100 km derfra, stor indflydelse på Horodenka og deres avl. Horodenka stutteriet blev grundlagt i 1825, og helt fra begyndelsen var man tro mod de gamle traditioner for avl af orientalske heste, og dette er fortsat i området helt op til i dag.
Det er takket være den kastaniebrune hingst Dahoman VI-8 leased af Baron J. Romaszkan, at stutteriet og navnet på avleren er blevet husket op gennem tiderne.

I 1888 fik hoppen ”Old Norma”, der var opdrættet på Horodenka, et meget lovende hingsteføl efter Dahoman VI-8, og så tog begivenhederne fart som i et eventyr. Radautz stutteriet købte ham som unghingst, og dér på stutteriet voksede han op og blev en fantastisk hest. For en kort periode stod han som beskeler i Malopolska regionen, men som 6 års kom han tilbage til Radautz, hvor han blev udnævnt til hovedbeskeler og fik navnet Dahoman XII. Han var en af de allerbedste hingste, ikke bare indenfor Dahoman linien, men også i det berømte Østrig-Ungarske stutteri Radautz’ historie og blev far til afkom, både hopper og hingste. Flere af disse hingste blev i øvrigt hovedbeskelere ikke bare på Radautz, men også på andre stutterier.

Det var i øvrigt ikke nogen tilfældighed, at J. Rimaszkan var i stand til at avle en så fortrinlig hingst. 2 andre af hovedbeskelerne på Radautz var også avlet på Horodenka stutteriet, nemlig Dahoman XI (1887) og Dahoman XIV (1888), begge efter Dahoman VI-8. Baron Rimaszkan var faktisk den eneste private avler af Dahomans, der var i stand til at avle hingste, der blev brugt som hovedbeskelere på Radautz. Men hans største succes var uden tvivl Dahoman XII, der var af væsentlig bedre kvalitet end sine halvbrødre og de andre Dahomans. Dahoman XII’s sønner grundlagde nogle linier, der eksisterer den dag i dag.

En af disse sønner var Dahoman XVI, født på Radautz i 1904 og aktiv på stutteriet fra 1909 til 1919.
Efterkommerne af denne hest var også meget værdifulde og spillede en vigtig rolle i statsstutterierne i Tjekkoslovakiet og Jugoslavien. Dahoman XVI blev i 1919 hentet til det polske statsstutteri Janow Podlaski, hvor han også virkede som hovedbeskeler. Omkring dette tidspunkt ankom hans 12 sønner og flere døtre, sammen med nogle andre Dahomans fra andre linier, ligeledes til Polen.

Dahoman XVI døde på Janow Podlaski i 1927 uden at efterlade sig nogen nævneværdige afkom. Hans efterfølgere var de sønner, som virkede på stutterierne i Tjekkoslovakiet, og den mest fremtrædende af dem var Dahoman (uden nummer), født 1912 i Radautz. Nogen tid senere ankom sønnesønnen til denne hingst på Janow Podlaski, og det skulle vise sig at være en meget vigtig begivenhed i Dahoman liniens historie. Hingsten blev sendt til et militær stutteri i Hostau (Tyskland), beliggende i den vestlige del af Böhmen, ikke så langt fra det berømte stutteri Kladrub. Derovre blev hans søn og efterfølger født i 1926 – Dahoman II – hovedbeskeler, ikke bare på hans fødested i Hostau, men også på Kladrub. Dahoman II efterlod sig også en efterfølger i Hostau, nemlig Dahoman IV født 1935. Dahoman IV var aktiv efter 2. Verdenskrig i Kladrub og senere også i Topolcianky i Slovakiet (1951-1954).

Dahoman’nerne var meget eftertragtede i Tjekkoslovakiet. De blev både brugt på Engelsk Fuldblod og Engelsk Halvblodsheste, hvilket frembragte fremragende kavaleriheste og avlshingste (et eksempel på en sådan krydsning er ”Furioso XV-16 Dahoman, der ankom til Polen som hovedbeskeler på stutterierne Stubno og Samborzec).

Blandt de mange fordele der var knyttet til Dahoman linien, var de vigtigste hestenes fremragende springegenskaber, og deres gennemgående – for orientalske heste – ret store rammer (Dahoman II: 160-187-20,3; Dahoman IV: 160-196-21,2).

Blandt stutterierne i landdistrikterne var Dahoman’erne især populære i den sydlige og centrale del af Slovakiet. Hovedbeskelerne for disse stutterier blev købt fra et statsstutteri grundlagt i Topolcianky i 1921. Mellem 1. og 2. Verdenskrig var de aktive hovedbeskelere på Topolcianky hingste fra linierne efter Dahoman XVI og hans bror Dahoman XX (begge var efter Dahoman XII). Linien efter Dahoman XX uddøde i Slovakiet i 60’erne, og den sidste hingst, som man håbede ville videreføre det tjekkoslovakiske Dahoman dynasti var en søn af Dahoman IV – Dahoman IX, født 1954 (mål: 160-192-21,0). I årene 1964-1968 var han aktiv på sit fødested, men desværre blev ingen af hans 6 sønner udvalgt til at videreføre linien.
I 1968 blev Dahoman IX overført til Polen, hvor han blev hovedbeskeler i Janow Podlaski, hvor han virkede indtil 1975. Han avlede her mange betydelige afkom, primært Anglo-Arabere, der viste sig at være meget værdifulde i den videre avl. To af hans sønner, der var specielt succesrige, var hingsten Ermitaz (1969) ud af Eri efter Odeon XX, og hingsten Chryzotyl (1970) ud af Chryzeida efter Shagya XXXIII-2.

I 1984 blev Emerycha født – en fantastisk hoppe efter Ermitaz, der i dag er den mest værdifulde hoppe på Janow Podlaski. Hun bliver kaldt ”hønen, der lægger guldæg”... Emerycha stammer, ligesom Eri, der er mor til Ermitaz, fra en meget betydelig og succesfuld hoppestamme, Elita. I deres årer flyder der også en god del Dahoman blod, idet Elita var datter af en hingst ved navn Kwestarz e. Shagya X-3 – Damocha ua. Dahoman XX-2 e. Dahoman XX.
Emerycha har givet flere fortrinlige hingste. Emetyt (1987/1998) e. Kwartet er en af de bedste polske sportsheste. Han var hovedbeskeler på Anglo-Araber stutterier i Walewice og Boguslawice. For nylig er han blevet leased til en hingstestation i Sahms i Tyskland, hvor han også har bevist sit værd som avlshingst.
En anden søn af Emerycha er Emir (1993) e. Arcyksiaze AA. Emir har været brugt som hovedbeskeler på Janow Podlaski i en årrække, og har for nylig tiltrukket sig opmærksomhed fra nogle Canadiske avlere, der anser ham for at være en fortrinlig sportshest.
Den unge Emerson (1995/1996) e. Szal AA er også en lovende hingst, der for tiden virker i et privat ejet stutteri.
Udover hingste, har Emerycha også givet en del betydelige avlshopper på Janow Podlaski.
Og Emerycha selv fortsætter med at ”lægge guldæg”, i de senere år har hendes partner været den smukke, tyske Anglo-Araber hingst Veritas, der er leased fra Tyskland i bytte for Emetyt.

Jeg er sikker på, at de Anglo-Arabere, der avles på Janow i dag, kan takke Dahoman IX for en stor del af deres betydning. Dahoman IX avlede ikke bare hingste, men også en række betydelige hopper, karakteriseret ved store rammer, perfekte bevægelser, skønhed og et omgængeligt temperament.

En avlshoppes betydning måles ved hendes afkom, og målt ud fra dette har Arsena (Dahoman IX us. Arsi e. Saumur XX) en høj score. Hendes søn, Askar (1987), der vandt det polske WKKW i 1999, virkede som hovedbeskeler på Janow Podlaski og Mieczownica, og er for nylig blevet leaset til Lastrup nær Bremen i Tyskland. Askar er en hest, der er udstyret med fantastiske bevægelser og exceptionel skønhed. Han videregiver begge disse egenskaber til sine afkom med stor sikkerhed. Desværre har han ikke ret mange afkom i Polen for tiden.
Askar, Ermitaz, Chryzotyl, Emerycha, Emetyt, Emir og mange andre heste, der personificerer toppen af den polske hesteavl, gør Dahoman IX til en af de mest betydelige halvblodshingste i Janow Podlaski’s historie.

Blandt de mange hopper, der blev ført til Dahoman IX, var der kun to halvblodsarabere: Etna og Emocja. Begge var døtre af hingsten Shagya X-32 og Elita e. Kwestarz, nævnt ovenfor. Det er kun afkom efter disse to hopper, der kan klassificeres som Dahomans og blive optaget i Shagya stambøgerne og dermed være med til at forny og udvide linien.

Det er særdeles usandsynligt, at nogen i Polen i planlægningen af avlsprogrammet for Dahoman IX tog hensyn til nødvendigheden af at bevare og konsolidere den Tjekkoslovakiske Dahoman linie. Men den syriske grundlægger af linien må have været født under en heldig stjerne, for skæbnen tilsmilede en af hans efterkommere.

I 1971 fødte Etna et brunt hingsteføl efter Dahoman IX, der blev givet det profetiske navn Eter (”Ether”). Denne meget smukke og korrekte hingst blev ikke rigtig værdsat p.g.a. sin ringe størrelse (154-196-20,0), så den forsvandt snart ud af avlen på elitestutteriet Janow Podlaski. To år senere fødte Etna så endnu et hingsteføl efter Dahoman IX, og denne fik ligeledes et profetisk navn, Etat (”Full-time-job”). Etat var også en meget lovende, smuk og storrammet (163-190-20,5) brun hingst. Først blev han tildelt stutteriet i Bialka som avlshingst og var aktiv i Lublin området. Derefter blev han sendt til stutteriet i Walewice, og i årene 1984-1985 virkede han som hovedbeskeler dér og efterlod sig en række fortrinlige afkom. Ved at bruge Etat på de rigtige hopper, fik man fremavlet fortræffelige, storrammede Anglo-Arabere, der gjorde sig gældende indenfor både sport og avl. De bedste var hingstene Hattrick (171-205-23,0), Manhattan (168-190-20,5), Hiszpanski Rytm (169-205-23,0) og Blank Schagya (169-195-21,0) – af orientalsk type og mest lig sin fader.
I 1998 blev Hattrick udvalgt som hovedbeskeler på Welewice, men desværre døde hingsten kort tid efter at være kommet tilbage til sit fødested.
En sand legende i Lublin regionen (centrum for den polske Anglo-Araberavl) var den skimlede Manhattan. Han efterlod utallige afkom, der var eftertragtede – også i udlandet. Det siges, at både Manhattan og Hattrick var under overvejelse som hovedbeskelere til Janow. Men desværre døde Manhattan også i en tragisk ulykke.
Hiszpanski Rytm og Blank Schagya har været meget succesfulde i ”hipoterapi” og handicap-lege. Specielt havde Blank Schagya stor succes på dette område. Selvom han er en Anglo-Araber, fortjener han i sandhed navnet ”Dahoman” (tilsvarende fandt sted på Radautz, hvor Anglo-Araber afkom af ”rene” Dahomans fik lov at bruge dette fornemme navn. Et eksempel herpå er Anglo-Araberen Dahoman XVIII e. Dahoman XII ua. en engelsk halvblodshoppe Toborzo).
Etat efterlod sig også nogle hopper af meget høj kvalitet i Walewice, for eksempel den skimlede Minnesota, en helsøster til Manhattan, der blev mor til den fortrinlige hingst Minneapolis.

Etats store gennemslagskraft og succesrige avlskarriere blev endelig opdaget af avlerne i Slovakiet. I 1992 blev den da aldrende hingst byttet for en gruppe på 8 hopper og forlod Polen. Han var den sidste halvblodsaraber hingst, der blev brugt i de polske stutterier. Da han ankom til Slovakiet, fik han navnet Dahoman X og blev indsat som hovedbeskeler. I 1994 blev de første hingsteføl efter ham født: Dahoman X-2 og Dahoman X-3, som overtog sin fars rolle i 1999 og herved skiftede navn til Dahoman XI. Denne hingst er ikke tilnærmelsesvis af Etats klasse. Han mangler den ædelhed og det udtryk, som Etat har bevaret op til i dag – og det gælder både for hans rammer og hans bevægelser.
Ikke desto mindre vil jeg vove den påstand, at der er et skjult potentiale i Dahoman XI, som formentlig vil medvirke til at sikre, at linien ikke uddør.

Måske er der mange, der vil stille spørgsmålet: Hvorfor i alverden skulle vi kæmpe for at bevare denne linie?
Men her ved slutningen af det 20. århundrede er mennesket ikke udelukkende underlagt de kolde økonomiske interesser, der måske ville pege i retning af at lade Dahoman linien som en hesterace, der oprindeligt blev avlet til brug for kavaleriet, uddø. Slutningen af dette århundrede er også en tid, hvor længslen efter en mere romantisk indgangsvinkel til hestene trives. I en tid, hvor udviklingen af højteknologien går hurtigere, end folk kan følge med til, ses hestene ikke længere udelukkende som et værktøj, men som en følgesvend, der ledsager mennesket på sin vej, og udfylder enhver funktion, som man kan forestille sig. Og dette er grunden til, at vi må forsøge at bevare linien, så længe der er mennesker, der er fascineret af Dahoman dynastiet og dets historie.

Dahomans er ikke værd at avle på bare fordi, de er ved at uddø. De udviser mange positive egenskaber, hvoraf mange er almindelige indenfor linien, eller måske endda kan siges at være karakteristiske for hele linien. I mange af repræsentanterne for linien, er der kun en meget lille blodsandel fra en lige hingstelinie. Der var få, eller nærmest ingen eksempler på indavl/linieavl inden for linien, men som en velrenommeret polsk hippolog Roman Pankiewicz udtaler, godt blod har en tendens til at regenerere og have stor gennemslagskraft. Dette er en god forklaring på de forskelle, der kan ses i denne linie sammenlignet med andre halvblods arabiske linier. Dahoman’ernes skønhed er meget ofte helt unik, og ved sammenligninger må man huske på, at konceptet ”orientalske heste” ikke udelukkende er begrænset til arabiske heste.

En meget karakteristisk egenskab er deres farve, der nedarves konstant og typefast, ofte med et metallisk guld- eller kobberfarvet skær (Dahoman IV (1864) var gyldenbrun). Undtagelserne til denne regel har været ekstremt sjældne: Der var nogle enkelte kastaniebrune heste og nogle få skimler, f.eks. Dahoman IX.

Der er meget få stutterier i dag, der avler Dahomans. Data fra tyske avlere viser, at der stadig er 3 grene i denne linie: Den slovakiske gren, der avles på Topolcianky; den jugoslaviske gren med hovedcenter på stutteri Veldenstein i Neuhaus i Tyskland, der ejes af familien Conradty, og en rumænsk gren, der har meget få repræsentanter tilbage. Denne sidste gren er efter 2. Verdenskrig blevet avlet på statsstutteriet Mangalia, der ligger ved Sortehavet. Alle 3 grene nedstammer fra Dahoman XII (født i Horodenka i 1888). Den rumænske gren nedstammer direkte fra ham, den slovakiske gren stammer fra hans søn Dahoman XVI (1904), mens den jugoslaviske gren stammer fra hans sønnesøn Dahoman XVI-18 (1917).
I de senere år har det rumænske stutteri Mangalia stoppet sin avl af halvblodsarabere, og i dag avles de i Slatina og igen i det gamle stutteri Radautz. Det er i disse stutterier, hvor Dahoman hestene stadig avles sideløbende med andre racer.

Efter det østrig-ungarske kejserdømmes fald, og Rumæniens etablering som selvstændig nation, er nummereringen af hovedbeskelerne fortsat efter de gamle traditioner. Den sidste Dahoman, der virkede under kejserdømmet, bar nummeret XXI. En af sønnerne af Dahoman XII fik nummeret Dahoman XXII og blev grundlæggeren af en ny, rumænsk gren - og personificerede samtidig fortsættelsen af de gamle traditioner. Han blev født i Radowce, hvor hestene blev opdrættet indtil evakueringen i 1944. Denne rumænske gren blev videreført på Mangalia, hvor de næste 5 generationer af Dahomans blev født. Ud fra de data, jeg kunne finde i stambøgerne, der nu bliver opbevaret i Bukarest, tyder det på, at linien fik en opblomstring gennem sønnerne af Dahoman XXXI. En af hans sønnesønner blev også hovedbeskeler med nummeret XXXIX (1988), og står indtil videre på toppen af det rumænske familietræ.

Et meget vigtigt center, hvor der stadig avles Dahomans er stutteri Veldenstein i Neuhaus, ikke langt fra Nürnberg i Tyskland. Dette stutteri kan kaldes en oase for Dahoman linien, og det virker som om de bedste og mest typiske heste af denne linie avles der.
I 70’erne købte Claudio Conradty Dahoman II-11 fra Jugoslavien, en hingst der var født i 1966 i Karadjordjewo stutteriet. Han blev grundlægger af en gren, der siden har udviklet sig støt i Neuhaus:

Dahoman II-11 -> Daikir (1975) -> Djardan (1988) -> Daru (1996)
Dabur (1985)

I 1990 ankom 2 nye heste til Neuhaus: Dahoman XXXI – en dengang aldrende hingst, importeret fra Rumænien og hans datter, Tura ua. Dahoman XXXI-140. Desværre lykkedes det ikke at få en hingst efter Dahoman XXXI, der kunne videreføre grenen dér, men hans datter fik en meget lovende hingst efter Djardan. I Daru forenes både den slovakiske og den rumænske gren af Dahoman linien.

En interessant detalje er den polske indflydelse på de nævnte hingste.
Hoppelinierne af Daikir og Dabur nedstammer fra Lena ua. Kadisza Mloda (1902) fra Janow Podlaski.
I Djardan’s stamtavle finder vi Jaszmak og den berømte Witez II – arabiske hingste fra Janow Podlaski, og Aghil Aga (1926) en halvblodsaraber fra stutteriet Wladyslaw Dunka de Sajo.
En af bedstefædrene til Dahoman II-11 på hoppesiden var Oczeret (1933) – en smuk, polsk halvblodsaraber hingst, avlet af Erwin Bohosiewicz i Podhajczyki. Oczeret var en sønnesøn af Dahoman XVI-13 på hingstesiden, og dermed endnu en polsk Dahoman. Under 2. Verdenskrig blev Oczeret sendt til Hostoun stutteriet, der på den tid var overtaget af tyskerne. Derovre blev Oczeret fart til Oskar (1945), hvis mor var Zalotna – en polsk fuldblodsaraber hoppe. Efter krigen blev Oczeret taget med til USA, men heldigvis efterlod han sig en række afkom, der senere blev brugt i den tyske og jugoslaviske Shagya avl. Hans søn, Oskar, blev overført til et hingstedepot i Klikowa, Polen, men fik desværre aldrig nogen mulighed for at spille en vigtig rolle i den videre avl.

Polske, tjekkiske, slovakiske, rumænske, ungarske og jugoslaviske linier mødes i Daru – en ung hingst, som man håber kan være med til at udbygge den tyske gren af denne linie, eller måske oven i købet være med til at udbygge og befæste Dahoman linien generelt.

Når Fru Gabriele Conradty sammenfatter alle de gode egenskaber ved Dahoman linien, er der faktisk kun en ulempe, som til gengæld også er særdeles relevant - der er simpelthen for få repræsentanter for denne noble og værdifulde linie.
Der er kun en enkelt ting, der kan give håb for liniens fremtid, og det er den lykkens stjerne, der lader til at skinne over Dahoman fra ørkenen, og de mange heldige omstændigheder, der fortsat lader til at følge hans efterfølgere på deres vej.

Jeg har samlet input til denne artikel gennem mere end et år, og jeg har rejst flere tusinde kilometre fra stutteri til stutteri. Imidlertid, ville jeg ikke have nået så meget uden den hjælp og den venlighed, jeg har mødt fra andre mennesker på min vej. Jeg ønsker specielt at udtrykke min tak til Fru Gabriele Conradty, der gav mig mange værdifulde oplysninger om sine egne heste, samt gav mig mulighed for at få adgang til nogle meget værdifulde arbejder af en tysk hippolog, Hans Brabenetz.
Jeg vil også takke Mr. Roman Paniewicz – en utrolig dygtig polsk ekspert i arabiske heste, der ligeledes gjorde det muligt for mig at få adgang til meget værdifuldt materiale.

Krzysztof Kordalski. Zamosc, 03.03. 2000